Konservatoren på arbejde

Jeg tog jo ikke til Nepal som konservator, og jeg har ikke opsøgt museumsverdenen. Men for nogle dage siden kom der en forespørgsel fra et af Kathmandu’s ældste tempelkomplekser, Seto Machhendranath. Om jeg ville rådgive dem i et par sager omkring tempelkompleksets vedligeholdelse og håndteringen af en samling originalt bygningstømmer og 4 små fresker i ’portbygningen’.
Den mulighed for at kigge bag kulisserne af et tempel var jeg selvfølgelig jublende glad for … bare det, at sådan en forespørgsel kommer helt af sig selv, er jo en frydefuld oplevelse.
Seto Machhendranath ligger lige udenfor Kathmandu Durbar Square, det ene af Kathmandudalens syv stykker verdenskulturarv. Allerede sidste år besøgte jeg denne perle af et tempel. Her er et link til en hjemmeside, som en af ildsjælene bag templets bevaring og formidling, Alok Tuladhar, har lavet og vedligeholder: http://janabahaa.blogspot.com.
Det var en god dag at besøge templet i går. Dels var det dagen for genindvielse af den første restaurerede stupa i tempelgården, dels var der netop samme dag fundet en 700 år stupa på en byggeplads lige i nærheden. Nogen havde allerede bortskaffet de relikvier, der ligger gemt indeni en stupa. Hvor var de henne? Der var virkelig gang i mange ting i går.
Jeg kom lidt i god tid for at have tid til at kigge mig lidt omkring.
Alok og Jai, min bekendt fra Tuki-firmaet, viste mig rundt i tempelgården, langs templets ydervæg (dvs. bag gitteret, der er af nyere dato) og i den del af porthuset, hvor jeg må komme. Kun præsterne må komme ind i selve templet. I porthuset måtte jeg kun komme op på loftet, hvor de bevarede originale bygningsrester lå i en stor bunke. Jeg så ikke freskerne, og der findes ikke billeder af dem. Dog mente Alok, at han nok kunne på lov at fotodokumentere de fire fresker, der befinder sig i et aflåst rum sammen templets ’deity’. Vi fulgte arbejdet med at samle og indvi stupaen og diskuterede de restaureringsprincipper, der lå til grund for arbejdet. Jeg skulle være lidt varsom med at udtale mig om arbejdet. Dels kan jeg jo ikke forvente, at jeg på fem minutter kan overskue helheden, dels kender jeg ikke Nepals regler og traditioner omkring håndtering og bevaring af kulturarven, dels kan jeg ikke vurdere vægtningen af de religiøse hensyn i forhold til de bevaringsmæssige, dels må jeg udvise ekstra stor høflighed og respekt, her første gang, jeg besøger templet. Men det er min opfattelse efter første besøg, at Janabahaa Society har stor respekt for templets originale historiske materiale og en god fornemmelse for kunsten at balancere mellem bevaring og brug. Men de mangler vores tekniske muligheder for bl.a. at konsolidere stenoverflader i udendørs miljø, håndtere vægmalerier, stabilisere træ – og de mangler vores traditioner for opbygning af en udstilling. De kunne også bruge lidt rådgivning i daglig vedligeholdelse og brug af restaureringsmaterialer.
Det kunne være spændende at faa lov at følge op på dette besøg….. Jai har lige ringet for at hoere, om jeg har tid til at moede templets venner endnu engang, i eftermiddag … Fedt….

Indgangen til Seto Machhendranath, ønskes revet ned

Templet fra 1600 tallet, med gitteret af nyere dato

Tempelkompleksest aeldste stupa, menes at være 2500 år gammel

Månedens præst

Præsten går en af sine fire daglige ture omkring templet

Pga svineriet må duerne kun fodres 4 timer hver morgen

Bag gitteret kan tempelfacaden studeres

Forgyldte kobberplader på de øvrige tre sider – af nyere dato… øøøh .. nyt foto følger

Rigt udskårne tagstøtter

Rengøring med vand og skurebørste

Hovedkræfterne bag Janabahaa Society, Alok til venstre og Jai til hoejre

Genindvielse af en af stupa i tempelgaarden

Templets ældste præst forestår puja

Relikvier lægges på plads og forsegles

Yderligere 3 sten sættes ovenpå, de forsegles og velsignes

Klargøring af aabninger til gudebillederne

Alle fire gudebilleder naesten på plads

Den østvendte Buddha – læg mærke til højre hånd

Stupaen er færdig og indvielsen overstået