
Dhanyabad
26. februar 2009Så er det så vidt. Tre usædvanlige og bevægende måneder slutter i eftermiddag, når jeg flyver hjem. Men alt er jo en overgang til noget andet, så hvorfor ikke glæde mig til at komme hjem.
I har været med mig i Nepal, og I skal have tak for den tid, vi har haft sammen. Jeg er meget taknemmelig for alle jeres nysgerrige, positive, opmuntrende og inspirerende kommentarer.
I går eftermiddags gik jeg mig for sidste gang en tur til Asan, Kathmandu’s gamle bydel, til Indra Chowk. Hvor jeg end kigger hen, er der nyt at se på, at glædes over, at undres over, at smile ad, at lære af, at fascineres af, at tage sig til hovedet over, at blive chokeret over, at blive forelsket i. Jeg blev ikke færdig med Nepal denne gang. Dhanyabad.
- Reklame eller eksperiment med vindkraft???
- Te- og krydderihandel
- Isenkraemmer naer Indra Chowk
- Far og datter spiser morgenmad i min teashop
- Dejlige kvinder paa groenttorvet
- Hvor mon hun kommer fra?
- Dette er ikke Mekka, men Katmandu
- Der er mindst 50 af denne slags butikker i denne baggaard
- Det er muslimerne, der laver halskaederne af glasperler – Pote
- Sidste haand laegges paa en stor, groen halskaede
- Der snoes lukketoej til den blaa halskaede
- Machhindra Nath
- Syvende baggaard, fuld af roedbraendt keramik
- Det var sidste hilsen hjem
















Hej Lone!
God rejse til dig, og kom godt hjem til “Farmen”. Så ses vi igen på mandag!
Det var en god ide med dit blog, og spændende at kunne følge lidt med i dine mange oplevelser og indtryk.
Hav det godt, så længe. Kærlig hilsen Carsten
Hej Lone
God hjemrejse og velkommen hjem vi glæder os rigtig rigtig meget til at se dig forhåbentlig snart både store og små.
knus Jette og co
Hej Lone – en fantastisk verden du har indviet os i. God tur hjem – fællesspisningen bliver en oplevelse næste søndag. Vi er desværre ikke hjemme denne søndag, men ses vel lige alligevel – inden din hverdag igen melder sig på mandag.
Vibse og Hans Jørn
Hej Lone, Namaste,
Jeg måtte jo google Dhanyabad……… og jeg har svært ved at acceptere for mig selv, at det var nødvendigt. – Thank you, Dhanyabad.
Tak for en god rejse. Også mellem dine sidste billeder er der endnu et par perler.
Citat fra en google-henvisning:
“Dhanyabad. I left Nepal, but a piece of my heart will always be there”.
Velkommen hjem!
Henrik