20 geder, 1 gris, 1 butik og 2 børns skolegang

 

Allerførst: Jeg skylder jer en oversættelse: Namuna Dalit Utthan Kantipur betyder ordret oversat Eksempel Dalit Udvikling Kantipur. Og en aktuel kurs: 100 nepalesiske Rupies svarer til 7,81 DKr. 

  

Vi, indbyggerne i Kantipur og jeg, har gjort vores bedste og håber, det rækker. 24 meget fattige familier har fået en mulighed for at arbejde sig ud af den dybeste fattigdom, de har fået noget nyt at kæmpe for, og de har opdaget, at det rykker, når man hjælpes ad.

 

Manoj og jeg har længe diskuteret, hvordan vi kunne skrue et bæredygtigt udviklingsprojekt for hans landsby sammen. 2.februar tog vi til Kantipur og var der i 8 dage. Det har fra starten været vores idé, at vores projekt skulle stile mod at ligestille alle gandhabarer økonomisk. Og vi er nået frem til en fælles forståelse af, hvad vi forstår ved fattigdom. Fattigdom i Kantipur handler om mangel på mad, manglende tag over hovedet, manglende tøj på kroppen, manglende skolegang og dyb afhængighed af en overklasse, der udnytter sin arbejdskraft. Alle i Kantipur er bønder, men ingen af de udvalgte 24 familier har husdyr eller eget land. Alle arbejder de for en ussel løn for en højkastebonde, når han vel at mærke har arbejde til dem. De dyrker hans land og passer hans dyr. Vi har haft et særligt fokus på de unger enker, som har særligt svært ved at klare sig. Fire af de 24 familier er unge enker, der står alene med alt. Der har i et årstid været fri skolegang i seks år for alle børn i Nepal, men man skal selv betale skoleuniform, skolebøger og skrivetøj. For et halvt år siden indførte den nye, reformvenlige maoistiske regering folkepension for alle over 70 år, 500 Rps om måneden.

Manoj og jeg besøgte i løbet af de 2 første dage mange fattige familier og sammen udvalgte vi derefter de 24 familier. De fleste er gandhabar familier, men tre andre dalit grupper er repræsenterede: Kami, Damai og Sunar.

 

Jeg har skrevet mange sider om Namuna Dalit Utthan Kantipur, gjort mange notater og taget mange billeder, men bloggen egner sig ikke til lange beretninger, så jeg vil gøre det kort og gemme de mange detaljer, projektjusteringer, udfordringer, op- og nedture, problemer, rørende hændelser og solstrålehistorier til jeg kommer hjem og kan fortælle jer om dem.

 

Kantipur har holdt et par stiftende generalforsamlinger … og organiseret sig med et landsbyråd på 9 medlemmer. De har valgt formand, næstformand, to sekretærer og en kasserer. Jeg har købt, betalt og placeret 20 geder og 1 gris à 2000 Rps, givet landsbyrådet penge til 1 butik à 4000 Rps til en ung enke og til skoleudstyr til 2 familier, der hver har et barn, som de ikke har råd til at sende i skole. I alt 50.000 Rps. Hver gang, en af projektets 20 geder får et kid, skal familien betale 500 Rps tilbage til ’Namuna’. Kantipur skal oprette en bankkonto og sætte pengene i banken. Og jeg skal hvert kvartal have en rapport fra Manoj og en gang om året et regnskab fra bestyrelsen og et kontoudtog fra banken. Når regnskabet er godkendt, sætter jeg et beløb ind på kontoen, der er lige så stort som årets opsparing, dog højst 50.000 Rps. Det første år giver ikke de store opsparinger, men derefter skulle der gerne begynde at komme penge på kontoen. Der er lavet aftaler for en tilsvarende tilbagebetaling af butikken og af grisen. Namuna Dalit Utthan Kantipur løber i fem år. Kantipur skal i løbet af den tid finde ud af, hvad den vil bruge sin opsparing til.

Foerste generalforsamling er vel overstaaet

Kamala diskuterer med Manoj’s mor

men vi tager lige en mere dagen efter

Der lyttes og diskuteres

Seks timer tog generalforsamling nummer to

Manoj fortaeller

Formand Ghiddhi Lal Gayak Gandhabar, en god mand for projektet

Store begivenheder skal markeres med Tika. Foerst mig, saa Manoj’s far og Nawaraj Gayak Gandhabar

Og derefter giver jeg Tika til Giddhi Lal

- og til kasserer Chandra Kumari Sunar

- og sekretaer Chhabi Lal Gayak Gandhabar

- og bestyrelsesmedlem Harimaya Gayak Gandhabar

- og bestyrelsesmedlem Kamala Gayak Gandhabar

Og til sidst ogsaa Manoj’s far

- og Manoj’s mor

… men Basu kan selv